Venteliste, depositum og pris

Mit kennelnavn er valgt, da min første Jack Russell terrier hed Amy. 


Ønsker du, at blive helt sikker på om Jack Russell terrieren er den rette hund for dig kan du læse mere om denne lille terrier på nogle af de andre sider. Jeg har samlet en del af min viden her på min hjemmeside. Og er der noget du er i tvivl om og ikke kan finde noget om, er du velkommen til at skrive til mig på min email: info@amys-choice.dk

 


Information:


Hvis du netop lige søger en GLATHÅRET, lavbenet energifuld lille smuk terrier, så skriver jeg dig gerne op på venteliste og håber jeg kan være med til at opfylde dit ønske. info@amys-choice.dk


Venteliste info:

Man kan blive skrevet op til en hvalp hvornår som helst. Men af og til beder jeg om, at I henvender jer igen senere, hvis jeg på daværende tidspunkt har mange skrevet op.

 

Venteliste info ved reservering af hvalp:

Når en tæve er blevet parret, ringer jeg rundt til folk på ventelisten og giver besked.


STÅR MAN PÅ VENTELISTEN OG IKKE ØNSKER AT STÅ DER MERE SÅ SMID LIGE EN BESKED ELLER GIV ET KORT RING. Jeg vil rigtig gerne have besked og bærer ikke nag. 😊

For - depositum:

Det koster et depositum på 1000 kr. at komme på ventelisten.
Beløbet fratrækkes den endelige købssum hvis man køber en hvalp, men refunderes IKKE hvis man bl.a. "bare" springer fra pga. ændrede planer eller økonomi. Det forpligter altså at lade sig skrive op, og man skal derfor nøje overveje om man virkelig VIL have en hvalp.


Venteliste info ved reservering af hvalp efter de er 4 uger og man har haft mulighed for at have besøgt hvalpene (yderligere 2000 kr.)


Det endelige depositum er på 3000 kr. Beløbet fratrækkes den endelige købssum, men refunderes IKKE hvis man springer fra. (Har man betalt 1000 kr. i for-depositum skal man selvfølgelig kun betale yderligere 2000 kr. til depositummet)


Man får kun depositum retur hvis tæven går tom eller jeg ikke kan levere det ønskede køn.

Hvordan vælges den rette hvalp:

Jeg tager imod besøgende når hvalpene er blevet 4 uger. Indtil da må man følge dem på facebook og andre sociale medier, hvor jeg lægger video og billeder ud løbende.


Hvilken hvalp I skal have bliver valgt i samarbejde med mig.



Om forældre-hundene

Forældre er sunde og raske og de har et godt temperament. Mine avlshunde har alle glathåret pelstype. Ruhåret hunde findes IKKE i mine kombinationer!

Desuden har jeg stor genetisk viden om deres søskende, deres forældre og kuld de kom fra. 



Hvad følger med?:


  • Sundhedsattest
  • Hvalpen er vaccineret første gang. Den skal vaccineres igen ved ca. 12 og 16 ugers alderen.
  • Ormekur behandlet
  • Chippet af Dansk Kennel Klub
  • Hvalpe foder fra Royal Canin.
  • Stamtavle fra Dansk Kennel Klub (DKK)
  • Registrering i Dansk Hunderegister
  • Gratis hotline hele dens liv
  • Medlem i gruppe med alle hvalpekøbere på Facebook
  • Tilbagekøbsret i kontrakten, hvis ejer ikke kan have hunden mere.
  • Købskontrakt (udfærdiget af DKK)


DKK hører under FCI og kan derfor nemt overføres til andre landes FCI godkendte klubber.


Ekstra garanti:

Hvis din hvalp i løbet af de første to år af dens levetid får en dødelig arvelig fejl på indre organer har du/I krav på at få en ny hvalp som erstatning. Samme forældre kombination kan dog ikke garanteres. (I skal selvfølgelig vise mig gyldig dokumentation fra jeres dyrlæge. Og i nogen tilfælde vil jeg gerne at min egen dyrlæge er ind over.)


Skal jeres hvalp blive længere end 9. uge før den bliver hentet, tager jeg 500 kr. pr. uge for pasning.


Prisen:
En Jack Russell terrier hvalp koster 12.000 kr. 


Hvorfor købe hund med stamtavle?


Hvis du køber hund fra en opdrætter som jeg, så har jeg et kendskab til mine linier mht. sundhed og adfærd. Hvis du køber uden tavle kan du risikere at dit køb vil være købt som beset.

Stamtavlen gør det så meget nemmere for den seriøse opdrætter, at vælge de alvsdyr der lever op til ønskede avlsmål.

Hvis du læser i en annonce at hvalpene er ægte uden stamtavle, så skal man tænke sig om. Hvad har fået opdrætteren til at avle uden? Og når man siger ægte, er det så fordi begge forældre ligner pågældende race. Og spørg dig selv om du er tryg ved, at du har en begrænset viden. Hvilken størrelse kan du forvente, hvilken adfærd kan du forvente, har opdrætter i sit avlsprogram forsøgt at undgå racens disponerede sygdomme?



Se hvad DKK skriver om emnet:
Hvorfor hund med stamtavle? - klik her

Stemningsbilleder